Vores historie
1991 - Begyndelsen
Copenhagen Woodwork er stiftet af Mark Toepfer. Mark kommer fra en familie, hvor hans far er uddannet snedker, og han viste selv tidlig interesse for håndværk. Han gik rundt i spånerne fra barnsben og vidste allerede som helt lille, at det var her hans kompetencer lå.
August 2007
LærlingMark startede som lærling allerede efter folkeskolen i det lille snedkerfirma, som hans far også er udlært i. Her udførte de mange specialopgaver, og der blev ikke gået på kompromis med kvaliteten. Efter 3,5 års læretid bestod Mark svendeprøven og blev fastansat i samme firma.
August 2015
Startede Copenhagen WoodworkMark startede med at lave et plankebord til sit eget hjem, hvorefter interessen fra vennerne blev stor. Han valgte at starte ud med en simpel hjemmeside og et lille værksted. Alt dette ved siden af at han stadig var ansat på fuldtid. At lave plankeborde var en stor hobby, og dette var drivkraften til at arbejde de fleste timer i døgnet.
Marts 2016
Gik fuldtid som Copenhagen WoodworkEfter et års hårdt arbejde var tanken om at være sin egen chef nu så stor, at Mark tog springet ud i at Copenhagen Woodwork skulle være hans primære beskæftigelse, og han sagde derfor op i snedkerfirmaet. Det nyopstartede firma er i rivende udvikling. Vi får konstant nye samt spændene projekter ind, og vi er med til at producere for forskellige kunder, der er med til at udfordre vores arbejdsdage.
Nu og fremtid
Idag er Copenhagen Woodwork drevet af et dygtigt team af passionerede snedkere der hver dag arbejder på vores værksted eller er på montering hos vores kunder.
På design og salgsdelen er Zusanne den ansvarlige og det vil højst sandsynligt være hende du får fat i hvis du kontakter os ift. at få udført en opgave.
Mark er i disse dage halvt på kontoret og halvt på værkstedet. På kontoret arbejder Mark hovedsageligt på at tage Copenhagen Woodwork til næste niveau ved at optimere alt fra arbejdsgange til at finpudse kunderejsen. Der vil i 2024 og starten af 2025 være ekstra fokus på at tage vores lille firma videre, og vi føler at rejsen kun lige er begyndt.
Vi håber at du vil være med - tak fordi du tog dig tid til at læse dette afsnit med udklip af vores historie.